Category Archives: Typiske Louni’er

Et helt nyt liv

Jeg har lige været i bad, og ligger i min seng hos Mormor. DAD kører i baggrunden, og jeg kan mærke det bliver en god dag! Om en time tager jeg af sted til Ubberub højskole hvor jeg skal være de næste 2 uger i håb om at det bliver startskuddet til en ny livsstil. Det er sådan n slankehøjskole. Vægten står på 100.0 kg, og jeg kan godt sige dig at det SÅ meget er tid til at få den ned. Det er næsten et halvt år siden jeg bestilte højskoleopholdet, dengang gjorde jeg det fordi jeg var nået de katastrofale 100 kg, og man kan sige at det er godt at den ikke er røget op siden da. Jeg ville godt nok gerne have tabt mig noget de sidste måneder, men tingene har bare været for svære.

I dag er første dag i resten af mit liv! En sætning man har hørt så mange gange før, og er om end endnu mere kliché end scorereplikken “kommer du tit her?”. Det er dog en sætning jeg vil begynde at huske. Jeg har ikke tid eller råd til at lade mit liv stå til på den måde jeg har gjort de seneste 2 år. Det er tid til at opnå noget og få den identitet tilbage jeg føler jeg har manglet så længe. Jeg vil ned på en vægt, hvor jeg kan genkende mig selv. Jeg vil begynde at tegne igen, eller i det mindste bare få en ny hobby efter jeg bare ikke tegner, maler eller syr længere. Jeg skal have styr på min økonomi og så skal mænd skrottes fuldstændig i lang tid. Det fylder for meget og jeg gider simpelthen ikke de forvirrede sataner mere. Jeg skal passe på mig selv og jeg skal starte hver dag med at fortælle mig selv at det bliver en god dag, for så bliver det ofte en god dag :)

Det er NU ændringerne skal ske. Det er nu jeg har tid til at fokusere på mig selv – nu hvor jeg ikke har andre forpligtelser end mit helbred.

I går fandt jeg i øvrigt en ensom 100lap på gaden. Det var mega nice!!