DO WANT!

DO WANT!

Jeg vil have sådan en. Hvor finder man dem?

Off with your head!

I relation til min nye yndlingsbeskæftigelse (at se project X hos Henrik) vil jeg lige dele denne fantastiske sang med jer!

Nu er det tid til at jeg smutter ind omkring Københavnstrup og ordner et MEGET vigtigt erinde.

Trainspotting Copenhagen – Episode 1

Trainspotting Copenhagen

http://www.facebook.com/TrainspottingCPH

Come on Everypony Smile, Smile, Smile

Ude godt men hjemme bedst.

Nu synes jeg efterhånden jeg er ved at savne min egen seng lidt voldsomt. Det var vel også hvad man kunne forvente når man tænker på at jeg sammenlagt kun har brugt lige under 2 uger hjemme siden slutningen af juni. Dog er denne “hjemve” ikke større end det lige er til at overskue.

Dagen i dag har ikke lige været den bedste. Jeg har været mut og træt hele dagen, og livede først rigtigt op her til aften hvor vi spillede rundbold. Mit hold vandt. Alle de mennesker der konstant er omkring mig, er selvfølgelig stimulerende for det der sociale behov, men det tager utroligt hårdt på mig. Jeg må erkende at jeg ikke kan så meget for tiden som jeg normalt kan. Dette er forhåbentlig noget der vil ændre sig i takt med jeg bliver mere “rask”.

Generelt set jeg har masser af mod på denne livsstilsændring, som jeg så småt er i gang med. Jeg har skrevet til en badminton klub, og jeg har tænkt mig at starte på et begynderhold når hverdagen så langsomt får gjort sit indtog igen. Jeg vil også undersøge hvad priserne er for sådan noget aquatræning. Det prøvede vi i går, og jeg synes det var utroligt sjovt – jeg kan bare forestille mig at det er ret dyrt sådan noget. Under alle omstændigheder har gigtforeningen lavet det der aquapunkt som man selv kan dyrke i de fleste svømmehaller, helt gratis. Det er da i hvert fald værd at overveje.

Noget af det jeg savner mest ved mit lille hjem er Mogens. Min dejlige røde guitar Mogens. Ham må jeg få underholdt når jeg kommer hjem! Ja, og så også bob. Jeg tror Bob skal have noget levende foder når jeg kommer hjem. Lille skønne fiske-bob!

Tiden er så småt også nået til at jeg bør gå i seng. I morgen går turen til Nekselø, og hvad vi skal lave der ved jeg ikke, men det bliver sikkert sjovt!

Afslutningsvis kan I lige få et billede af aftenhygge med sang og guitar fra højskolesangbogen:

Skide træt af gulerødder!

Og av av av.

Mine lår og baller er bare mega ømme, og jeg er latterligt træt. Jeg savner smør som bare fanden, og gulderødder har jeg fået nok af for det næste halve år.

Og så er alt det negative vist nok også overstået, for jeg har det jo faktisk fantastisk! I går spillede vi hockey og høvdingebold, og jeg fik utroligt meget ros fra de andre, der mente at jeg var ret god. Det kom egentlig ret meget bag på mig, for efter alle de år med at blive valgt sidst til idræt, har jeg bare fået ind i hovedet at jeg var elendig til alt der havde med sport at gøre. Faktisk blev jeg næsten hijacket til et hockey hold, fordi Sus, der er formand for hockeyholdet i Haslev, mente at jeg er virkelig god på mål. Rimelig nice alligevel. Senere i går eftermiddags var Salina, Jackie og jeg, inde i byen for lige at kigge i føtex og Kvickly. Eftersom jeg manglede balsam, hårspray og skrabere, var dette en god tur. Jeg fik også købt cola xD

I går aftes kørte vi alle en tur til stranden, og spiste vores aftens mellemmåltid der. Vi fik også badet. NØJ hvor var det skønt. Jeg har ikke badet ved stranden i årevis, og det var bare dejligt, om end lidt koldt.

Så kan jeg også fortælle at vores weekendlærer er MEGA lækker. Puuh! Hvis han bare lige var 10 år yngre havde jeg sprunget på ham instantly! Men altså, hvis jeg kan undvære smør, kan jeg nok også undvære ham ;)

I dag står den på cirkeltræning og rundbold – hvis jeg kan overkomme det, nu må vi se. Der er heldigvis lige et par timer til kl 13:15.

Om et kvarter er der mellemmåltid. Jeg tror lige jeg springer det over. Jeg er lige kommer op på værelset efter morgenmaden, så det der med at spise igen allerede er måske lige voldsomt nok. Morgenmaden var i øvrigt egentlig meget god. Der var pålægchokolade :D:D:D Dog ingen smør :(:(:(

Nu tror jeg det er tid til en lur. Jeg er bare SÅ træt at det næsten ikke kan beskrives med ord!

GODNAT!! 8D

Hvorfor tænkte jeg ikke på det noget før!?

1-2-3-MANGE!

Dagen er så småt ved at være ovre og jeg sidder i den store TV stue badet i sved. Jeg har lige været ovre at spille badminton i halvanden times tid. Det var superdejligt!

Dagen har ikke været så voldsomt aktiv. Vi var ved Røsnæs på udflugt, og derefter i Kalundborg, hvor nogle af tøserne og jeg fik shoppet lidt. Jeg købte mig et par billige shorts, nogle simple ballerinaer, en blok og en elastikmappe til den massive mængde af papirer vi får her. Det var en rigtig hyggelig tur, men jeg føler virkelig ikke jeg har været så aktiv som jeg måske burde :p

Det er også dagen hvor jeg for første gang har prøvet det der med at tælle kalorier. I går fik vi udleveret en standard kostplan der passer til vores højde, vægt, aktivitetsniveau og ønskevægt. Jeg skal på daglig basis spise 1700 kalorier. Fortsætter jeg på den måde vil jeg tabe ½-1 kg om ugen indtil jeg når 65-70 kg, hvorefter jeg så vil holde den vægt – ret smart.

Vi har også fået udleveret en kosthåndbog, der fortæller hvor mange kalorier der er i de fleste standard madprodukter. I går aftes sad vi så 3 piger, og lavede vores egen kostplan som alternativ til den vi har fået udleveret. For eksempel synes jeg ikke det er vildt spændende at spise havregryn om morgenen, og derefter lavede jeg to alternative morgenmadsplaner med enten A38, müsli, rugbrød eller knækbrød og ost eller havrefras, grovbrød, ost og marmelade. Lidt mere interessant.

Det der med at tælle kalorier har faktisk fået mine øjne op for hvad det egentlig er jeg propper i munden. For ekspempel har jeg tidligere sagtens bare kunne drikke en liter mælk for hyggens skyld, men rent faktisk er der 400 kalorier i en liter mælk – samme antal kalorier som du skal have til et HELT hovedmåltid. Rimelig chokerende. På den anden side er der kun 25 kalorier i 100 g tomater, agurk og peberfrugt, og 42 kalorier i 100 g gulerødder. Det synes jeg altså er ret sigende.

Jeg er faktisk ret stolt af min nye viden. Det er noget jeg virkelig kan bruge på den lange bane, og selvom jeg føler jeg spiser sindssygt meget, ved jeg også at det er de rigtige ting, og jeg ikke får for mange kalorier. Dog er jeg godt nok ret sulten lige nu, men mit aftensmellemmåltid var heller ikke helt velvalgt. Onsdag er kagedag på ubberup, og i stedet for at holde mig til knækbrød og gulerødder, valgte jeg 50 g kage med 138 kalorier i. Dog var det en pænt god kage, så jeg fortryder det egentlig ikke :p

Her til aften havde vi wellness aften med fodbad og hjemmelavede scrubs. Det var virkelig dejligt og mine fødder er bløde som en babynumse. Yay!

I morgen skal jeg ud og prøve sådan noget swiss ball der er noget med sådan nogle store pilates bolde. Jeg ved ikke helt hvad jeg går ind til, men jeg glæder mig da til at prøve noget nyt ^^

Klokken er efterhånden også ved at være meget, og det er vist blevet liiiiidt sent de andre aftener. Jeg trænger lidt til ordenligt søvn :p

Godnaaaat! <3

Ubberup update #1

Så sidder jeg her og føler mig totalt mørbanket. Mine muskler er ømme og jeg er virkelig træt. Jeg har været her i snart 48 timer, og der er ikke så meget andet at sige end at det faktisk er SUPERFEDT!

Vi er i alt 9 tøser under 30 af sted, ud af en flok på 71. Den ældste deltager er 75 og jeg synes det er mega stærkt af ham! Jeg bor på værelse med en sød pige ved navn Salina, og vi hygger os rigtig meget. Generelt snakker alle os unge rigtig godt med hinanden, men de ældre er også superfriske og gode at snakke med.

I går startede vi dagen med en times cirkeltræning, der virkelig gav sved på panden. Derefter var der først et foredrag om krop og sundhed, og dernæst ernæring. Om eftermiddagen fik jeg prøvet noget Thai Bo der var ret sjovt – dog tror jeg ikke det er noget jeg skal prøve derhjemme. Jeg var ikke så skide god til det.. :p Ind imellem det stramme program var der selvfølgelig indlagt spisepauser – og mange af dem. Ja, faktisk spiser vi 6 måltider om dagen, og jeg synes godt nok det er svært at følge med. Jeg føler virkelig jeg kaster mad i kæften KONSTANT, og jeg tror aldrig jeg har spist så meget som jeg gør her! Egentlig tror jeg ikke jeg spiser mere end jeg gør normalt derhjemme, sådan føles det bare når måltiderne bliver delt ud på den måde de gør.

I går aftes spillede nogle af pigerne og jeg, noget badminton nede i hallen. Vi spillede også første aften, og jeg havde næsten glemt hvor meget jeg holder af den sport. Det er virkelig sjovt, og samtidig med man får sved på panden ligger du slet ikke mærke til hvor meget du egentlig rør dig. Det må jeg virkelig få gang i igen når jeg kommer hjem.

Dagen i dag startede ud med en vejning. Det foregik på sådan en smart vægt der spytter en lang bon ud med en masse forskellige tal, bl.a. muskelmasse, fedtprocent, metabolsk alder mm. Det var ret interessant, og selvom nogle af tallene var lidt rystende, var det ikke mere chokerende end jeg egentlig havde regnet med.

Her om 5 minutter skal jeg ned og prøve yoga. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg tror det bliver ret sjovt.

So long and thanks for all the fish!

%d bloggers like this: