Blog Archives
En helt almindelig aften på kollegiet
Var hjemme ved en halv 9 tiden. Eller sådan noget. Tid er ikke lige noget jeg har det vilde begreb om her til aften (klokken er halv 2 og først nu begynder jeg at overveje det der søvn). Anyway. Prøvede kjoler og fandt ud af at jeg sagtens kan bære min lange leopardprikkede kjole, som jeg ellers troede var et mindre fejlkøb, men åbenbart kan taljebælte og plateau-stiletter redde ethvert look! Og det er sandt! Var først ovre hos Line der bekræftede at det var fint, og derefter i 3C hvor jeg fik af vide at jeg endda så lækker ud. Det kan man da kalde et selvtillidsboost!
Skiftede til behageligt tøj. Her svigter min bløde Levitation t-shirt og et par shorts mig aldrig. Lidt afslapning med facebookstening reddede lige mit hoved hvorefter jeg gik ned for at hygge med 3C’erne. Det var hyggeligt xD Anyway, det er egentlig irrelevant for jeg vil meget hellere fortælle om Silas og Tobys nye sange. De er fandme fede. De har just skrevet en sang der hedder elsker at glemme. Den er fandengaleme fed! Ej hvor er den fed! Faktisk elsker jeg den, efter kun at have hørt den 2 gange. De to drenge kan sku noget med musik, og jeg er endda en rock n roll tøs. Jeg krydser virkelig fingre for deres musikalske fremtid. Ingen tvivl om at jeg vil være groupie nummer 1! :p
Siden jeg var inde hos Silas og høre deres nye musik har jeg bare siddet og hygget lidt for mig selv. Det er meget rart og tiltrængt med lidt ro i hovedet. Og så dufter mine hvide liljer jo bare fantastisk. Intet mindre!
Amalie og jeg har lavet vores første planlægning til vores fælles fødselsdagsfest som skal ligge engang i september eller sådan noget. Det bliver så fedt! Det bliver eventyrtema med prinser og prinsesser! Jeg skal have STOR lyserød kjole på! Det kan du nok ikke forestille dig, men det bliver fedt! IH det bliver fedt <3
Nu vil jeg gå i seng og puttesove. Det trænger jeg lidt til! GODNAT <3
Uventet nat
Jeg ved ikke lige om jeg skal sige godnat eller godmorgen på nuværende tidspunkt – dermed får du lige en howdy på vejen.
Jeg er lige kommet hjem fra Hvidovre Hospital. Dette må så være 6. gang jeg befinder mig der indenfor den sidste måned eller sådan noget. Bare rolig – jeg har det godt :)
Jeg var godt i gang med den planlagte hyggeaften, i køkken 3c med nogle af de andre fra gangen. Vi sad og spillede kort, men eftersom Bjarke ikke er vildt god til sådan nogle kortspil med tal og matematik involveret, stoppede vi Halv 12 til fordel for at spille Fisk. Et fantastisk spil fuld af masser taktik. Imellem 2 spil ville vi lige tage en rygepause da Line så kommer ud af sit værelse og vinker mig hen. Jeg kunne godt fornemme at der var et eller andet galt, og da jeg kom ind til hende sad hun foroverbøjet med tårer i øjnene og ret voldsomme mavesmerter, i gang med at ringe til lægevagten. Jeg prøvede så at overtage opkaldet, hvilket sådan set ikke havde været nødvendigt eftersom vi aldrig kom igennem til den skide lægevagt, efter at have forsøgt i en halv time. Nå, men hvad kan man så gøre ved det? Vi ringede efter en taxa og tog direkte op på skadestuen. Vi tænkte at vi kunne snakke med skadestuens modtagelse først, da de har bedst muligheder for faktisk at gøre noget ved sygdom der er lidt mere alvorligt end halsbetændelse. Hvis de ikke mente det var alvorligt måtte de jo sende os ind til lægevagten der meget belejligt ligger samme sted. Vi var heldigvis så heldige at de tog hende ind næsten med det samme. Hun blev rykket frem i køen og fik set en sygeplejerske allerede efter en halv time. Da var klokken 1.
De sidste 3 timer har de så bare lavet nogle undersøgelser på hende men kan ikke helt finde ud af hvad det er, dog mistænker de lidt at de kunne være blindtarmsbetændelse, hvilket på et punkt også ville være lidt sært grundet de symptomer hun har udvist de sidste 14 dage hvor hun også har haft mavesmerter. Under alle omstændigheder blev hun kl. halv 4 rykket op på en anden afdeling hvor hun nok bare får noget smertestillende og lov til at sove. Det var i hvert fald det de sagde der skulle ske. Jeg havde sagt at jeg ville blive ind til hun fik at vide at NU kunne hun i hvert fald godt sove, men hun mente godt at jeg kunne tage hjem så jeg selv kunne få noget søvn. Jeg er også pænt træt.
Nu nåede klokken alligevel at blive halv 5. Jeg har lige røget en smøg med Peter der var så elskværdig at ligge ud for en taxa da jeg hverken har dankort eller kontanter og ingen automater har åbent på dette gudsforladte tidspunkt. Så nu vil jeg sige GODNAT! Og sov godt.. eller hav en god dag hvis du faktisk er vågen og det er dag når du læser dette.
En frisk start
Nu skal der ske noget nyt! Jeg oprettede denne blog for 4 år siden da jeg var en bette pige på 14 år og af en eller anden grund stoppede jeg med at blogge efter halvandet års tid, og det er da en skam! Nu har jeg ryddet ud i det. Alle gamle posts er fjernet for offentligheden så jeg virkelig kan starte en ny æra af min lille elskede blog.
Den første nyhed er jo altså at jeg nu skriver på dansk, og ikke engelsk som jeg jo plejede. Det er lidt underligt, men det skal da nok vise sig at være godt.
Men i bund og grund er indholdet jo det samme som altid. Mit eventyrlige univers! Er det ikke bare fantastisk :D P
Men uanset hvad kan jeg informere om at klokken er 19 og jeg er sygt smadret efter dagens strabadser, så nu vil jeg tage mig en bette lur eller stene film eller noget lignende.
Amazing og farvel!
